Der skulle mere og mere til

Alkohol har altid været en del af mit liv. I mit arbejde er der mange sociale arrangementer med gode middage med tilhørende vine, og i min fritid  er sport og socialt samvær ofte noget, der er sket sammen med spiritus.

I lang tid havde jeg styr på det, troede jeg. Men da jeg for sjov tog en alkoholtest på nettet, efter at min kone gentagene gange havde bedt mig om det, kunne jeg konstatere, at mit forbrug væsentligt oversteg det anbefalede. Min kone og en arbejdskollega  gjorde mig også opmærksom på, at jeg var begyndt at drikke mere og mere i forhold til tidligere.

Jeg har altid været fysisk aktiv, og vil gerne leve det sunde liv, så derfor besluttede jeg mig for at gøre noget ved det.

Jeg prøvede først selv at sætte mit forbrug ned, men fandt ud af, at det var svært. På nettet fandt jeg info om virtuel alkoholbehandling, som endte med at blive et vendepunkt for mig.

Tilbuddets virtuelle form passede rigtigt godt ind i min travle hverdag.

Jeg oplevede et målrettede behandlingsforløb, og at jeg blev mødt med respekt og anderkendelse.

 

Book gratis og anonym samtale